Handewitt blev nævnt første gang i 1231 i Valdemar Sejrs Jordebog under navnet „Hanaewith”, som betyder en „skov med haner” eller „Hanis skov”. Handewitt Kommune er vokset i historiens løb og udgør i dag med de 7 tilhørende småbyer (Ellund, Gottrupel, Haurup, Hüllerup, Jarplund, Timmersiek og Weding) med et kommuneareal på i alt 6500 ha den arealmæssigt største del af amtsdistriktet.
I 2008 blev kommunen lagt sammen med den tidligere selvstændige kommune Jarplund-Weding til storkommunen Handewitt med en fuldtidsbeskæftiget borgmester. Kommunerne Jarplund og Weding var registreret i lensregisteret allerede i 1472. Jarplunds navn er sammensat af den danske betegnelse 'Hjar' samt endelserne 'up' og 'lund'. Det vil sige, at der oprindelig fandtes to landsbyer, Hjarup og Hjaruplund. 'Hjar' betyder sværd, 'up' er en udflyttergård og 'lund' betyder ganske enkelt lund, altså en lille skov. Navnet Weding kommer af det gamle danske ord 'wad', der står for fugtighed eller vand.
Rundt om Handewitt støder man på historien alle vegne. Den tysk-danske historie spiller naturligvis en stor rolle på egnen og har efterladt sig mange spor. Et tydeligt tegn er for eksempel de mange stednavne, der ender på „rup”, „lund” eller „by”.
Den nuværende grænse mellem Tyskland og Danmark blev først fastlagt ved en folkeafstemning i 1920. Den havde til følge, at der opstod mindretal på begge sider af grænsen, som lever fredeligt med hinanden – men også med en vis selvstændighed.